
Her fra min pind i Århus V - Bredskifte Allé kan jeg se ud på Viborgvej (ha ha de rykker ikke op), og på den anden side af vejen kan jeg se et skilt med Morten Messerschmidt Von der Luftwaffe med teksten: "Gi' mig Danmark tilbage!" Jeg kan slet ikke begynde at forklare hvor usmageligt og latterligt det er. Ingen tvivl om Espersen, Messerschmidt og Kjærsgaard har siddet i førerbunkernen og ment at de var super-hippe og street (eller "Strasse"), da de tog det slogan fra Natasja (R.I.P) selvom Kjærsgaard udtalte om valget:
“Det er fuldstændig tilfældigt, det kan jeg garantere. Vi er alt for gamle til at finde på sådan noget”
Yeah right - for I tænker jo ikke i populisme. Argh - hvordan kan vi fortsætte med at have en regering, der har et støtteparti som DF? Ladidadi - giv os renoveringspuljer og SP-opsparing hele vejen hen til antisamleje-køkkenet i hård granit, så er vi lige glade hvem, der står bag roret.
SUK! Gi' mig Danmark (og Natasja) tilbage! - snup bare Ragnvald i bytte.
4 kommentarer:
Jeg kunne ikke være mere enig. Man bliver så træt - specielt fordi man ved at hr. og fru kakkelbord sidder i deres Volvo og er så enige når de kører forbi denne plakat (der efter min mening er alt for stor).
jeg vil hellere sende Mogens Camre tilbage - kan bare ikke beslutte om det skal være til Botswana eller 1400-tallet
Jeg har hørt, at MeSSerSSchmidt faktisk havde bedt om teksten "Gi' os numselegen tilbage", men de havde nogle gamle plakater fra folketingsvalget, der skulle bruges først ...
Ahh, Natasja...
Send en kommentar